Translate

Viser opslag med etiketten sukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sukker. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Home made Hindbær skumfiduser..Opskrift

Ingredienser:
300 g friske eller frosne hindbær
500 g sukker
2½ dl vand
6 blade husblas udblødt i vand
60 g past. æggehvider
neutral olie
Flormelis
Kom husblasen i en skål eller lign.Husk  rigeligt med vand.

Kom hindbærrene i en gryde og kog dem igennem ved middelvarme til de er bløde og saftige. Mos dem let med en gaffel for at frigøre saften. Pres nu massen gennem en si for af fjerne kernerne og bevare saften, der skulle gerne være ca. 3/4 dl saft. Kom saften i en meget stor skål...


Hvis saften virker meget tynd og vandig kan du koge den igennem ved middelvarme til den tykner let. Sæt saften til side i en meget stor skål og lad den køle af.

Pisk æggehviderne stive gerne i en røremaskine.





Kog vand og sukker sammen i en gryde og rør let i det indtil sukkeret smelter og massen er kommet i kog. Brug et sukkertermometer og kog massen til den får en temperatur på 124- 125 grader.
Når siruppen har nået temperaturen hældes den i hindbærsaften sammen med den udblødte husblas.


Det bruser og bobler så det er vigtigt at hindbærsaften er i en stor skål, rør massen let sammen så husblassen smelter og det bliver en ensartet masse.


Pisk hindbærmassen langsomt og forsigtigt i de stiftpiskede æggehvider, bliv ved med at piske til massen er blevet ca. dobbelt størrelse og den er blevet lunken, det tager ca. 10-15 min. så brug gerne en røremaskine.


Smør et stykke bagepapir med rigelig smagsneutral olie.


Hæld fidusmassen ud på bagepapir.


Fordel massen jævnt med en spatel. Lad fidus massen køle helt af .

Drys med flormelis og skær ud i ønskede stykker.
Opbevar i kagedåser eller server med det samme.



søndag den 31. marts 2013

Sukkerfri opskrift...Citronroulade med flødeost

22 stk
pr. stk
energi 200 kJ
kulhydrat 4 g
heraf tilsat sukker 0,5 g
fedt 2 g

Ingredienser
Dej:
4 æg
75 g Atwel eller perfect fit
2 spsk kartoffelmel (25g
60 g hvedemel (1 dl
1 tsk bagepulver
½ tsk reven øko citronskal

Fremgangsmåde
Æggene piskes grundigt, sødemiddel sigtes ned i æggemassen under piskning,
kartoffelmel, mel og bagepulver sigtes og blandes forsigtigt i æggemassen sammen med citronskal.
Dejen hældes ud på bageplade med bagepapir og smøres ud ca. 38x38 cm

Bages ved 200 grader i 8-10 min midt i ovnen, afkøles på en bagerist med et fugtigt viskestykke over.

Ingredienser
Citroncreme:
2 blade husblas
1 æggehvide
1 spsk sukker (15 g
100 g flødeost light
1 æggeblomme
½ tsk reven øko citronskal
sødemiddel svarende til 1 tsk flydende sød
1 spsk citronsaft

Fremgangsmåde
Husblassen udblødes i koldt vand i ca 5 min
Æggehviden piskes stiv 1 spsk sukker tilsættes og skummet piskes sejt
Flødeost, æggeblomme, sødemiddel og citronskal piskes sammen.
Husblassen smeltes i vandbad, afkøles med citronsaft og kommes derefter i osteblandingen under omrøring. Æggehvideskummet vendes forsigtigt i.
Cremen stilles i køleskab til den er let stivnet, og smøres derefter på rouladebunden, der rulles sammen.
Stilles i køleskab mindst 2 timer.

Sukkerfri opskrift..Brownies

36 stk
pr. stk
energi 450 kJ
kulhydrat 10 g
heraf tilsat sukker 1,5 g
fedt 5 g

Ingredienser
100 g margarine
100 g kvark 5+
50 g sukker
4 æg
250 g Atwel eller Perfect fit
300 g hvedemel
40 g kakao
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
100 g grofthakkede rosiner
100 g grofthakkede valnødder eller hasselnødder

Fremgangsmåde
margarine og kvark røres sammen, sukker blandes i og piskes hvidt med fedtstoffet.
Æggene tilsættes et efter et, sødemiddel drysses i mens der piskes.
De tørre dele blandes i.
Dejen hældes i en smurt bradepande ca. 20x30 cm

Bages midt i ovnen ved 175 grader i 30-35 min
Skæres i firkanter når den er blevet kold.

Tip : prøv at mærke efter med en strikkepind efter 30 min om den er bagt nok det er vigtigt at den ikke bliver bagt for længe da den eller mister den konfektagtige konsistens.
Er bedst dagen efter

fredag den 7. september 2012

Nougat Nødde krokant opskrift

200 g blød nougat.(.den mørke er rigtig god og ikke så sød)
100 g sukker
30 g. hasselnødder



Hasselnødderne ristes på en pande så skallen løsner sig og smagen træder godt frem i nødderne.
De må ikke blive brune/sorte... derefter gnides de i et viskestykke så det meste af skallen falder af.

Sukker smeltes på panden ,pas på det ikke brænder på, når sukkeret er smeltet kommes nødderne på og det hele røres godt rundt og blandes.

Køler af på bagepapir og knuses derefter i foodprocessor el. lign så det bliver ganske fint men alligevel har noget "knas" over sig når man smager på det.

Den bløde nougat opvarmes meget langsomt i en gryde under omrøring gerne over vandbad, til den er lige knap flydende, varmen fra skålen gør at resten smelter.
Vær opmærksom på at tiden fra lun til meget klumpet er ret lille, træk straks gryden fra varmen.

Nougat og krokant blandes og afkøles herefter til den er lige netop flydende ca. 26-28 grader så den kan komme i de fyldte chokolader uden at smelte kanten.

mandag den 27. august 2012

Kæmpe Lakrids og hindbær marengs

Lakrids og hindbær marengs
                                                  Opskrift på Lakrids og hindbær marengs.

4 bæger past. æggehvider, 4½ dl. sukker,1 tsk. vanilleessens, saft fra ½ citron, 2 spsk. lufttørret lakridspulver (ikke lakridsrodspulver) 1 spsk. vand (til hindbær 2 spsk. tørret hindbær).

Tænd ovnen på 150 grader varmluft og beklæd 2 bradepander med bagepapir.

Kom hvider,saft og vanilleessens i en rustfri skål, varm marengsen op til 60-65 grader i vandbad til alle sukkerkrystaller er smeltet. Tag skålen af varmen og pisk til massen er afkølet, hvid, blank og stiv.
Bland lakridspulveret (eller hindbær) med vand og hæld det ned i massen. Rør gangske let et par gange så lakridssaften/hindbær blot fordeles en smule men stadig marmorerer i den hvide marengsmasse.
Sæt marengsene på bageplade som store skefulde.
Sæt ovnenes temperatur på 100 grader og sæt marengsene ind i ovnen. Bag dem 1 time og lad dem stå i ovnen til de er helt kolde, lægges i lufttæt beholder hvis de ikke skal spises med det samme.

Lakrids marengs skåret over


Hindbær marengs skåret over



torsdag den 21. juni 2012

Nødde marengs tærte


Tærte til 8
  • 4 dl blandede nødder , fx hasselnødder og valnødder
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • æggehvider
  • Kom nødderne i en lille hurtighakker og hak dem meget fint. Bland dem med sukker. Pisk æggehviderne stive og vend nøddeblandingen i. Fordel marengsen på 3 stykker bagepapir og smør hver portion ud i en cirkel (ca. 24 cm i diameter). Bag hver marengsbund midt i ovnen. Løsn bundene fra papiret med det samme, og lad dem køle af på en bagerist.

tirsdag den 19. juni 2012

Jordbærmousse


Jordbærmousse

ca. 400 g bær (frosne jordbær)
lidt vand til at koge bærene i (jeg bruger hjemmelavet jordbær saft)
70 g flormelis
70 g druesukker
saft af ½ citron eller efter smag
skal af ½ citron
5-6 blade husblas
½ liter piskefløde 

Giv bærene et godt opkog sammen med flormelis og druesukker. Kog den ned til godt det halve. Lad den afkøle lidt . ( Jeg blender jordbærene inden jeg kommer husblas i for at få en lettere konsistens.)

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. 

 Kram vandet af husblassen og kom det ned til de varme bær og rør straks rundt.

Lad bærblandingen stivne i køleskab, læg film over helt ned til bærerne så der ikke dannnes kondens.

 Pisk fløden let stiv og vend forsigtigt bærblandingen i.


Moussen kan fryses.


lørdag den 16. juni 2012

Sandwichbrød 2 stk.


                                            

6 dl lunken mælk
30 g gær
1 kg hvedemel   
20 g havsalt
40 g sukker
100 g bløde smør
lidt smeltet smør til formene

desuden
2 forme på 1 ½ liter.


Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedemel, salt og sukker, ælt det lidt og tilsæt så det bløde smør. Ælt dejen godt sammen - enten i hånden i ca. 5-6 min eller på røremaskine først i 2 min. ved lav hastighed og og derefter 3 min. på fuld hastighed. Dejen skal ikke tæskes så meget igennem som andre brøddeje, da den skal have en tæt krumme og oveni efterhæve i forme. Lad dejen hvile 1 time i skålen på køkkenbordet med et klæde over.

Vend dejen ud på et melet bord, del den i 2 stykker og slå dem op som brød- forholdsvis stramt. Kom brødene i 2 forme smurt med smeltet smør og lad dem hæve næsten op til kanten, det tager ca. 3 timer. Læg så en bageplade som ligeledes er smurt med smeltet smør over formene og læg lidt ekstra vægt oven på pladen (feks. et ovnfast fad eller en mursten) så brødene ikke hæver mere op når de bages.

Sæt brødene i ovnen ved 180 grader og bag dem i ca. 50 minutter. Tag dem straks ud af formene og lad dem afkøle på en bagerist.

Tip : Sandwichbrød er velegnet til at fryse i skiver som så tages op efter behov. Hvis du ønsker en grovere version kan du tilsætte 200 g iblødsatte kerner, fx. hvedekerner, rugkerner, solsikkekerner eller hørfrø som har stået natten over. Du kan bruge alle slags hvedemel til sandwichbrød - det behøver ikke være særligt kraftigt da det vil bage fint op i formen. Dog skal du ikke hæve brødet helt op til kanten for så vil det bage ud af formen på trods af vægten fra bagepladen. Der kan også være fare for at brødet styrter sammen.

Link : fra Claus Meyers bog: Meyers Bageri.






torsdag den 17. maj 2012

Lemon curd


Lemon Curd

tid 25 min. giver 750 g og kan holde sig i en måned.
Ingredienser
5 store sammenpiskede æg
200 g sukker
1  3/4 dl piskefløde
fintrevet skal og friskpresset saft af 3 øko citroner

Bland alle ingredienser sammen i en stor bred gryde eller en slip let pande med høj kant.Lad blandingen simrer over lav varme under konstant omrøring med en træske i 15-20 min indtil den begynder at dække bagsiden af skeen, blandingen må ikke koge så brug lav varme og lad den aldrig være uden opsyn.

Når curden er ligeså tyk som hjemmelavet mayonaise, kommes den i varme steriliserede glas og køler af i 5 min . før de forsegles og forsynes med etiketter.Lad curden køle helt af og opbevar den så i køleskabet til den skal bruges, når et glas er åbnet skal det spises inden for 1 uge.