Translate

Viser opslag med etiketten kakao. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kakao. Vis alle opslag

søndag den 31. marts 2013

Sukkerfri opskrift..Brownies

36 stk
pr. stk
energi 450 kJ
kulhydrat 10 g
heraf tilsat sukker 1,5 g
fedt 5 g

Ingredienser
100 g margarine
100 g kvark 5+
50 g sukker
4 æg
250 g Atwel eller Perfect fit
300 g hvedemel
40 g kakao
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
100 g grofthakkede rosiner
100 g grofthakkede valnødder eller hasselnødder

Fremgangsmåde
margarine og kvark røres sammen, sukker blandes i og piskes hvidt med fedtstoffet.
Æggene tilsættes et efter et, sødemiddel drysses i mens der piskes.
De tørre dele blandes i.
Dejen hældes i en smurt bradepande ca. 20x30 cm

Bages midt i ovnen ved 175 grader i 30-35 min
Skæres i firkanter når den er blevet kold.

Tip : prøv at mærke efter med en strikkepind efter 30 min om den er bagt nok det er vigtigt at den ikke bliver bagt for længe da den eller mister den konfektagtige konsistens.
Er bedst dagen efter

torsdag den 21. juni 2012

Træstammer el. Romkugler

250 g flormelis
25 g kakao
75 g smør
2 spsk mælk
ca 500 g kage

marcipan til udrulning
krymmel til romkugler
el 50 marcipan/50 fondant til udrulning
smeltet god chokolade

Pisk flormelis,kakao,smør og mælk sammen til en creme.
Smuldr kagen i og det hele blandes godt.

Rulles til små pølser som pakkes ind i marcipan og enderne dyppes i smeltet chokolade.

Kan rulles til kugler som rulles i krymmel.

mandag den 2. april 2012

Sukkerbrødsbunde

(passer til en rund kage på 18-20 cm)

5 æg (det er vigtigt af æggene har stuetemperatur, da det giver det bedste og mest luftige resultat)
120 g sukker
100 g hvedemel
1½ spsk kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Læg bagepapir i bunden af formen- KUN i bunden -ikke op af siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne med sukker meget grundigt (det må ikke knase) til en lys og luftig skummende masse.
Pisk hviderene stive og sæt dem tilside, bland mel,kartoffelmel og bagepulver og sigt det i æggemassen, mens du folder det i med en dejskraber, undgå "mel lommer" .Fold straks de piskede æggehvider i dejen ,det gøres nemmest lidt ad gangen, og fordel den i bageformen.

Bag kagen på næstnederste rille ved 175 grader i ca 40-45 min (uden varmluft),du må IKKE åbne for ovnlågen de første 30 min. da kagen ellers vil falde sammen, afkøl kagen, når kagen er afkølet flækkes den i 3 bunde.

Smagsvarianter:

2-3 spsk finthakkede smuttede ristede mandler eller nødder i dejen tilsidst.
Erstat 2 spsk mel med 2 spsk kakao, tilsæt sammen med melet.
Vend 2 spsk kokosmel i dejen tilsidst.
Vend reven skal af appelsin eller citron i dejen.