Translate

Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag

onsdag den 5. september 2012

Nye Chokolader

Så er tiden ved at være "Hjemmelavet fyldt chokolade tid" og jeg er i fuldt sving, skal bla. have 150 stk. chokolade med til familiefest inden længe så jeg har travlt..jeg er også i gang med forberedelserne til Dyrhøjgårds efterårs marked som er lige først i November, der er mange forskellige boder og jeg sælger bla. lækker chokolade som jo selvfølgelig er hjemmelavet..nå jeg smider lige et par billeder på siden her og så må jeg finde ud af hvilke opskrifter der skal ud..i denne omgang:D



Marcian abrikos fyld med et pift af rosa peber og salt,  flødechokolade  i kanten og mørk  i bunden

Hvide hjerter fyldt med Jordbær

Lakrids/kaffe /marcipan overtrukket med fløde chokolade


Marcian abrikos fyld med et pift af rosa peber og salt

tirsdag den 3. april 2012

Jordbær-asti-lime-mousse (http://www.sallyskager.com/)


Jordbær-asti-lime-mousse (http://www.sallyskager.com/)

Opskrift 
(1 lag i 28 Ø alm rund kage)

½ bæger past. æggehvider
½ bæger past. æggeblommer
75 g. sukker
250 g. frosne jordbær
kvart liter fløde
8 blade husblas
ca. ½ dl. asti (med eller uden smag efter ønske)
saften fra 2 limefrugter


en halv bakke jordbær

Læg husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.

Jordbærene puttes i en grydes, og de skal lige op og koge. Mos eller blend jordbærgrøden, så den bliver fin og ensartet. Tag gryden af blusset. Hvis du ønsker din jordbærmousse skal være lyserød i farven, kan du tilsætte lidt rød frugtfarve, eller pastafarve nu.

Hæld astien i jordbærgrøden og rør rundt.

Tag husblassen op af vandet og vrid det værste vand ud af det. "Dump" det direkte i gryden og rør rundt til det er smeltet og grøden er ensartet og fin. Kom derefter saften fra limefrugterne i Lad det stå og køle af mens du fortsætter med det andet.

Æg og sukker piskes til æggesnapsen er hvid og luftig. Gerne i 5 min. eller mere.

Fløden piskes til en stiv flødeskum - lige før smør-stadiet.

jordbær hakkes.

Tag en god skefuld af æggesnapsen og put det op i jordbærgrøden. Rør godt rundt så det bliver ensartet.
Hæld nu grøden over i æggesnapsen og vend det forsigtigt i, til det hele er blandet og ensartet.

Tag nu en god skefuld af flødeskummet og put det i ægge-bær-blandingen og rør godt rundt til det er blandet sammen.

Hæld resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt i blandingen til den er jævn og ensartet. Vend nu de hakkede jordbær i.

Hæld Moussen i en plasticpose og læg den på køl i 3-4 timer, så er den parat til kagen.