Translate

Viser opslag med etiketten salt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten salt. Vis alle opslag

onsdag den 5. september 2012

Nye Chokolader

Så er tiden ved at være "Hjemmelavet fyldt chokolade tid" og jeg er i fuldt sving, skal bla. have 150 stk. chokolade med til familiefest inden længe så jeg har travlt..jeg er også i gang med forberedelserne til Dyrhøjgårds efterårs marked som er lige først i November, der er mange forskellige boder og jeg sælger bla. lækker chokolade som jo selvfølgelig er hjemmelavet..nå jeg smider lige et par billeder på siden her og så må jeg finde ud af hvilke opskrifter der skal ud..i denne omgang:D



Marcian abrikos fyld med et pift af rosa peber og salt,  flødechokolade  i kanten og mørk  i bunden

Hvide hjerter fyldt med Jordbær

Lakrids/kaffe /marcipan overtrukket med fløde chokolade


Marcian abrikos fyld med et pift af rosa peber og salt

tirsdag den 17. april 2012

Kagebunde



 200 grader alm. Ovn i ca 20 min.
6 æg  skal være stuetemperatur
240 g sukker
1½ spsk vand
2 tsk vanille sukker  el. 1 vanillestang
180 g mel (kan være 90 g kartoffelmel og 90 g alm mel)
1½ knivspids salt
1½ tsk bagepulver

Æg,sukker,vand og vanille piskes  kraftigt ca 15 min , her er det en god ide at bruge en køkkenmaskine der kan stå og passe sig selv;D
Sigt mel,salt og bagepulver i med lange tag nedefra og op så dejen forbliver luftig.
Hæld dejen i form foret med bagepapir i bunden og sprøjtet med evt fedtspray…

mandag den 2. april 2012

Flødeboller med rødbedeskum (opskrift fra NOMA)

Dette er en opskrift der giver mange flødeboller så derfor er det en rigtig god ide at halvere den, da det er en meget speciel smag som rødbede skummet giver.
Jeg skriver i parentes halveringen.
Rødbedesukkerlage:
188 g. (94) rødbedejuice ,der kan bruges saft fås i specialbutikker ex. Helsam
450 g. (225) sukker
288 g. (144) glukose

Kog rødbedejuice,sukker og glukose sammen til 117 grader. Vej følgende af imens

Marengs:
388 g. (194) rødbedejuice
58 g. (29) æggehvidepulver ,fås i specialbutikker
28 g. (14) sukker

Piske ovenstående til marengs og hæld derefter den varme rødbede-sukkerlage ved i en tynd stråle mens der piskes.

Maltbund:
325 g.(162,5) sukker
500g (250) smør
600 g. (300) mel
40 g. (20) maltmel, fås bla. i kvickly
6 g. (3) salt
180 g (90) æggeblommer

Overtræk:
god mørk chokolade.

Rør alle ingredienser til maltbunden sammen og rul dejen tyndt ud, stil på køl i en ½ time.
Tag dejen ud og udstik i en passende størrelse. Bag bundene ved 160 grader indtil de er sprøde.
Køl bundene af og sprøjt rødbedemarengsen på med en sprøjtepose, stil på køl igen.
Overtræk flødebollerne med chokolade, gerne tempereret så den er sprød.