Translate

Viser opslag med etiketten husblas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten husblas. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Home made Hindbær skumfiduser..Opskrift

Ingredienser:
300 g friske eller frosne hindbær
500 g sukker
2½ dl vand
6 blade husblas udblødt i vand
60 g past. æggehvider
neutral olie
Flormelis
Kom husblasen i en skål eller lign.Husk  rigeligt med vand.

Kom hindbærrene i en gryde og kog dem igennem ved middelvarme til de er bløde og saftige. Mos dem let med en gaffel for at frigøre saften. Pres nu massen gennem en si for af fjerne kernerne og bevare saften, der skulle gerne være ca. 3/4 dl saft. Kom saften i en meget stor skål...


Hvis saften virker meget tynd og vandig kan du koge den igennem ved middelvarme til den tykner let. Sæt saften til side i en meget stor skål og lad den køle af.

Pisk æggehviderne stive gerne i en røremaskine.





Kog vand og sukker sammen i en gryde og rør let i det indtil sukkeret smelter og massen er kommet i kog. Brug et sukkertermometer og kog massen til den får en temperatur på 124- 125 grader.
Når siruppen har nået temperaturen hældes den i hindbærsaften sammen med den udblødte husblas.


Det bruser og bobler så det er vigtigt at hindbærsaften er i en stor skål, rør massen let sammen så husblassen smelter og det bliver en ensartet masse.


Pisk hindbærmassen langsomt og forsigtigt i de stiftpiskede æggehvider, bliv ved med at piske til massen er blevet ca. dobbelt størrelse og den er blevet lunken, det tager ca. 10-15 min. så brug gerne en røremaskine.


Smør et stykke bagepapir med rigelig smagsneutral olie.


Hæld fidusmassen ud på bagepapir.


Fordel massen jævnt med en spatel. Lad fidus massen køle helt af .

Drys med flormelis og skær ud i ønskede stykker.
Opbevar i kagedåser eller server med det samme.



søndag den 31. marts 2013

Sukkerfri opskrift...Citronroulade med flødeost

22 stk
pr. stk
energi 200 kJ
kulhydrat 4 g
heraf tilsat sukker 0,5 g
fedt 2 g

Ingredienser
Dej:
4 æg
75 g Atwel eller perfect fit
2 spsk kartoffelmel (25g
60 g hvedemel (1 dl
1 tsk bagepulver
½ tsk reven øko citronskal

Fremgangsmåde
Æggene piskes grundigt, sødemiddel sigtes ned i æggemassen under piskning,
kartoffelmel, mel og bagepulver sigtes og blandes forsigtigt i æggemassen sammen med citronskal.
Dejen hældes ud på bageplade med bagepapir og smøres ud ca. 38x38 cm

Bages ved 200 grader i 8-10 min midt i ovnen, afkøles på en bagerist med et fugtigt viskestykke over.

Ingredienser
Citroncreme:
2 blade husblas
1 æggehvide
1 spsk sukker (15 g
100 g flødeost light
1 æggeblomme
½ tsk reven øko citronskal
sødemiddel svarende til 1 tsk flydende sød
1 spsk citronsaft

Fremgangsmåde
Husblassen udblødes i koldt vand i ca 5 min
Æggehviden piskes stiv 1 spsk sukker tilsættes og skummet piskes sejt
Flødeost, æggeblomme, sødemiddel og citronskal piskes sammen.
Husblassen smeltes i vandbad, afkøles med citronsaft og kommes derefter i osteblandingen under omrøring. Æggehvideskummet vendes forsigtigt i.
Cremen stilles i køleskab til den er let stivnet, og smøres derefter på rouladebunden, der rulles sammen.
Stilles i køleskab mindst 2 timer.

torsdag den 30. august 2012

Sukkerfri Blåbærsylt mousse

225 g frosne blåbær
60 g multisød
½ vanillestang
½ dl blåbærsaft uden sukker, hvis du ikke har det så brug en anden saft
3 blade husblas
3 dl piskefløde

blåbær, multisød,vanillestang og blåbærsaft koges ind til det halve.
Husblas ligges i blød i ca ½ time ,derefter tages de op med det vand der følger med og røres ned i den varme blåbær masse.

Stilles på køl til det er stivnet.

Fløden piskes og røres sammen med blåbær sylt.

tirsdag den 19. juni 2012

Jordbærmousse


Jordbærmousse

ca. 400 g bær (frosne jordbær)
lidt vand til at koge bærene i (jeg bruger hjemmelavet jordbær saft)
70 g flormelis
70 g druesukker
saft af ½ citron eller efter smag
skal af ½ citron
5-6 blade husblas
½ liter piskefløde 

Giv bærene et godt opkog sammen med flormelis og druesukker. Kog den ned til godt det halve. Lad den afkøle lidt . ( Jeg blender jordbærene inden jeg kommer husblas i for at få en lettere konsistens.)

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. 

 Kram vandet af husblassen og kom det ned til de varme bær og rør straks rundt.

Lad bærblandingen stivne i køleskab, læg film over helt ned til bærerne så der ikke dannnes kondens.

 Pisk fløden let stiv og vend forsigtigt bærblandingen i.


Moussen kan fryses.


tirsdag den 3. april 2012

Jordbær-asti-lime-mousse (http://www.sallyskager.com/)


Jordbær-asti-lime-mousse (http://www.sallyskager.com/)

Opskrift 
(1 lag i 28 Ø alm rund kage)

½ bæger past. æggehvider
½ bæger past. æggeblommer
75 g. sukker
250 g. frosne jordbær
kvart liter fløde
8 blade husblas
ca. ½ dl. asti (med eller uden smag efter ønske)
saften fra 2 limefrugter


en halv bakke jordbær

Læg husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.

Jordbærene puttes i en grydes, og de skal lige op og koge. Mos eller blend jordbærgrøden, så den bliver fin og ensartet. Tag gryden af blusset. Hvis du ønsker din jordbærmousse skal være lyserød i farven, kan du tilsætte lidt rød frugtfarve, eller pastafarve nu.

Hæld astien i jordbærgrøden og rør rundt.

Tag husblassen op af vandet og vrid det værste vand ud af det. "Dump" det direkte i gryden og rør rundt til det er smeltet og grøden er ensartet og fin. Kom derefter saften fra limefrugterne i Lad det stå og køle af mens du fortsætter med det andet.

Æg og sukker piskes til æggesnapsen er hvid og luftig. Gerne i 5 min. eller mere.

Fløden piskes til en stiv flødeskum - lige før smør-stadiet.

jordbær hakkes.

Tag en god skefuld af æggesnapsen og put det op i jordbærgrøden. Rør godt rundt så det bliver ensartet.
Hæld nu grøden over i æggesnapsen og vend det forsigtigt i, til det hele er blandet og ensartet.

Tag nu en god skefuld af flødeskummet og put det i ægge-bær-blandingen og rør godt rundt til det er blandet sammen.

Hæld resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt i blandingen til den er jævn og ensartet. Vend nu de hakkede jordbær i.

Hæld Moussen i en plasticpose og læg den på køl i 3-4 timer, så er den parat til kagen.