Translate

Viser opslag med etiketten Citronroulade med flødeost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Citronroulade med flødeost. Vis alle opslag

søndag den 31. marts 2013

Sukkerfri opskrift...Citronroulade med flødeost

22 stk
pr. stk
energi 200 kJ
kulhydrat 4 g
heraf tilsat sukker 0,5 g
fedt 2 g

Ingredienser
Dej:
4 æg
75 g Atwel eller perfect fit
2 spsk kartoffelmel (25g
60 g hvedemel (1 dl
1 tsk bagepulver
½ tsk reven øko citronskal

Fremgangsmåde
Æggene piskes grundigt, sødemiddel sigtes ned i æggemassen under piskning,
kartoffelmel, mel og bagepulver sigtes og blandes forsigtigt i æggemassen sammen med citronskal.
Dejen hældes ud på bageplade med bagepapir og smøres ud ca. 38x38 cm

Bages ved 200 grader i 8-10 min midt i ovnen, afkøles på en bagerist med et fugtigt viskestykke over.

Ingredienser
Citroncreme:
2 blade husblas
1 æggehvide
1 spsk sukker (15 g
100 g flødeost light
1 æggeblomme
½ tsk reven øko citronskal
sødemiddel svarende til 1 tsk flydende sød
1 spsk citronsaft

Fremgangsmåde
Husblassen udblødes i koldt vand i ca 5 min
Æggehviden piskes stiv 1 spsk sukker tilsættes og skummet piskes sejt
Flødeost, æggeblomme, sødemiddel og citronskal piskes sammen.
Husblassen smeltes i vandbad, afkøles med citronsaft og kommes derefter i osteblandingen under omrøring. Æggehvideskummet vendes forsigtigt i.
Cremen stilles i køleskab til den er let stivnet, og smøres derefter på rouladebunden, der rulles sammen.
Stilles i køleskab mindst 2 timer.