Translate

torsdag den 21. juni 2012

Nødde marengs tærte


Tærte til 8
  • 4 dl blandede nødder , fx hasselnødder og valnødder
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • æggehvider
  • Kom nødderne i en lille hurtighakker og hak dem meget fint. Bland dem med sukker. Pisk æggehviderne stive og vend nøddeblandingen i. Fordel marengsen på 3 stykker bagepapir og smør hver portion ud i en cirkel (ca. 24 cm i diameter). Bag hver marengsbund midt i ovnen. Løsn bundene fra papiret med det samme, og lad dem køle af på en bagerist.

Træstammer el. Romkugler

250 g flormelis
25 g kakao
75 g smør
2 spsk mælk
ca 500 g kage

marcipan til udrulning
krymmel til romkugler
el 50 marcipan/50 fondant til udrulning
smeltet god chokolade

Pisk flormelis,kakao,smør og mælk sammen til en creme.
Smuldr kagen i og det hele blandes godt.

Rulles til små pølser som pakkes ind i marcipan og enderne dyppes i smeltet chokolade.

Kan rulles til kugler som rulles i krymmel.

tirsdag den 19. juni 2012

Jordbærmousse


Jordbærmousse

ca. 400 g bær (frosne jordbær)
lidt vand til at koge bærene i (jeg bruger hjemmelavet jordbær saft)
70 g flormelis
70 g druesukker
saft af ½ citron eller efter smag
skal af ½ citron
5-6 blade husblas
½ liter piskefløde 

Giv bærene et godt opkog sammen med flormelis og druesukker. Kog den ned til godt det halve. Lad den afkøle lidt . ( Jeg blender jordbærene inden jeg kommer husblas i for at få en lettere konsistens.)

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. 

 Kram vandet af husblassen og kom det ned til de varme bær og rør straks rundt.

Lad bærblandingen stivne i køleskab, læg film over helt ned til bærerne så der ikke dannnes kondens.

 Pisk fløden let stiv og vend forsigtigt bærblandingen i.


Moussen kan fryses.


lørdag den 16. juni 2012

Sandwichbrød 2 stk.


                                            

6 dl lunken mælk
30 g gær
1 kg hvedemel   
20 g havsalt
40 g sukker
100 g bløde smør
lidt smeltet smør til formene

desuden
2 forme på 1 ½ liter.


Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedemel, salt og sukker, ælt det lidt og tilsæt så det bløde smør. Ælt dejen godt sammen - enten i hånden i ca. 5-6 min eller på røremaskine først i 2 min. ved lav hastighed og og derefter 3 min. på fuld hastighed. Dejen skal ikke tæskes så meget igennem som andre brøddeje, da den skal have en tæt krumme og oveni efterhæve i forme. Lad dejen hvile 1 time i skålen på køkkenbordet med et klæde over.

Vend dejen ud på et melet bord, del den i 2 stykker og slå dem op som brød- forholdsvis stramt. Kom brødene i 2 forme smurt med smeltet smør og lad dem hæve næsten op til kanten, det tager ca. 3 timer. Læg så en bageplade som ligeledes er smurt med smeltet smør over formene og læg lidt ekstra vægt oven på pladen (feks. et ovnfast fad eller en mursten) så brødene ikke hæver mere op når de bages.

Sæt brødene i ovnen ved 180 grader og bag dem i ca. 50 minutter. Tag dem straks ud af formene og lad dem afkøle på en bagerist.

Tip : Sandwichbrød er velegnet til at fryse i skiver som så tages op efter behov. Hvis du ønsker en grovere version kan du tilsætte 200 g iblødsatte kerner, fx. hvedekerner, rugkerner, solsikkekerner eller hørfrø som har stået natten over. Du kan bruge alle slags hvedemel til sandwichbrød - det behøver ikke være særligt kraftigt da det vil bage fint op i formen. Dog skal du ikke hæve brødet helt op til kanten for så vil det bage ud af formen på trods af vægten fra bagepladen. Der kan også være fare for at brødet styrter sammen.

Link : fra Claus Meyers bog: Meyers Bageri.