Translate

søndag den 31. marts 2013

Sukkerfri opskrift...Kransekager

25 stk
pr. stk
energi 325 kJ
kulhydrat 3 g
heraf tilsat sukker 1 g
fedt 5 g, hvis der anvendes overtrækschokolade

Ingredienser
250 g smuttede malede mandler
50 g Atwel eller Perfect fit (eller smag dig frem det gør jeg )
3 æggehvider
evt lidt mandelessens

Pynt
25 hasselnødder
evt. 50 g overtrækschokolade 70 % eller højere

Fremgangsmåde
Mandelmelet blandes med sødemiddel og samles med æggehviderne,
 sprøjtes ud med en sprøjtepose på en bageplade og pyntes med en hasselnød.

Bages ved 225 grader i ca 7 min til de er lysebrune.

Kan evt pensles med overtrækschokolade når de er kolde

Sukkerfri opskrift...Citronroulade med flødeost

22 stk
pr. stk
energi 200 kJ
kulhydrat 4 g
heraf tilsat sukker 0,5 g
fedt 2 g

Ingredienser
Dej:
4 æg
75 g Atwel eller perfect fit
2 spsk kartoffelmel (25g
60 g hvedemel (1 dl
1 tsk bagepulver
½ tsk reven øko citronskal

Fremgangsmåde
Æggene piskes grundigt, sødemiddel sigtes ned i æggemassen under piskning,
kartoffelmel, mel og bagepulver sigtes og blandes forsigtigt i æggemassen sammen med citronskal.
Dejen hældes ud på bageplade med bagepapir og smøres ud ca. 38x38 cm

Bages ved 200 grader i 8-10 min midt i ovnen, afkøles på en bagerist med et fugtigt viskestykke over.

Ingredienser
Citroncreme:
2 blade husblas
1 æggehvide
1 spsk sukker (15 g
100 g flødeost light
1 æggeblomme
½ tsk reven øko citronskal
sødemiddel svarende til 1 tsk flydende sød
1 spsk citronsaft

Fremgangsmåde
Husblassen udblødes i koldt vand i ca 5 min
Æggehviden piskes stiv 1 spsk sukker tilsættes og skummet piskes sejt
Flødeost, æggeblomme, sødemiddel og citronskal piskes sammen.
Husblassen smeltes i vandbad, afkøles med citronsaft og kommes derefter i osteblandingen under omrøring. Æggehvideskummet vendes forsigtigt i.
Cremen stilles i køleskab til den er let stivnet, og smøres derefter på rouladebunden, der rulles sammen.
Stilles i køleskab mindst 2 timer.

Sukkerfri opskrift..Brownies

36 stk
pr. stk
energi 450 kJ
kulhydrat 10 g
heraf tilsat sukker 1,5 g
fedt 5 g

Ingredienser
100 g margarine
100 g kvark 5+
50 g sukker
4 æg
250 g Atwel eller Perfect fit
300 g hvedemel
40 g kakao
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
100 g grofthakkede rosiner
100 g grofthakkede valnødder eller hasselnødder

Fremgangsmåde
margarine og kvark røres sammen, sukker blandes i og piskes hvidt med fedtstoffet.
Æggene tilsættes et efter et, sødemiddel drysses i mens der piskes.
De tørre dele blandes i.
Dejen hældes i en smurt bradepande ca. 20x30 cm

Bages midt i ovnen ved 175 grader i 30-35 min
Skæres i firkanter når den er blevet kold.

Tip : prøv at mærke efter med en strikkepind efter 30 min om den er bagt nok det er vigtigt at den ikke bliver bagt for længe da den eller mister den konfektagtige konsistens.
Er bedst dagen efter

Sukkerfri Opskrift. .Chokolade scones

10 stk.
pr. stk.
Energi 675 kJ
Kulhydrat 22 g
heraf tilsat sukker 3 g
fedt 6 g

Ingredienser
250 g hvedemel
sødemiddel svarende til 50 g sukker fx. 1 1/4 tsk. Sød strø
2 tsk. bagepulver
50 g margarine
1-1½dl letmælk
50 g hakket chokolade

Fremgangsmåde
De tørre ingredienser sigtes, margarinen smuldres i.
Den hakkede chokolade blandes i, dejen samles med mælken.
Dejen rulles ud i en ca 1½ cm tyk plade, 10 scones stikkes ud med et glas eller lignende.
Bages ved 225 grader i 10-12 min midt i ovnen.